Virksomheder bør have et aktivistisk nytårsfortsæt

December 28, 2020

Her på kanten af det nye år sidder jeg tilbage med en ambivalent følelse: verden er mere skrøbelig end nogensinde og alligevel spirer håbet for en reel bæredygtig fremtid, som aldrig før.

Med den stigende opmærksomhed på klimaforandringernes alvor op gennem 10’erne, voksede en ny megatrend frem i business: ansvarlighed og brandaktivisme er blevet kerneværdier i forretningsudvikling. 

Flere og flere virksomheder har forstået alvoren og trenden og har skabt langt mere modige og aktivistiske brands. Nystartede virksomheder som den socialansvarlige madapp TRIBE TAKEAWAY og den cirkulæredesignvirksomhed REPLASTIC, har bæredygtighed bygget ind i kernen af forretningsmodellen og er primært drevet af et ønske om at løse problemer iverden.

Etablerede virksomheder som CARLSBERG har genopdaget bryggerJacobsens samfundsvisionære ånd og drister sig til ambitiøse klimaløsninger og nye smarte opfindelser såsom den usynlige limemballage.

Fælles for disse virksomheder er en aktivistisk energi somer fuld af mening, kreativitet og fremdrift. De tør være idealistiske på vegne af samfundet og kloden, træffe ansvarlige beslutninger og skabe forandringer iverden. Og de er ikke bange for om det er god business, for de har energien og de grønne trends på deres side.

Brandaktivisme skaber mening

Som foredragsholder inden for bæredygtighed har jeg mødt utallige mennesker rundt i landet, som er inspirerede af den bæredygtige agenda og de muligheder den medbringer i forhold til at transformere liv og arbejde.

Generation Z og millenials er vokset op med klimatruslen som en sort sky over verden, der gør det meningsløst at fortsætte med at forbruge, feste og drømme om fremtidens muligheder.

For hvad nytter det, hvis FN-rapporterne og videnskaben har ret i at vi er i gang med at ødelægge mulighederne for fremtidige generationers liv og trivsel på planeten?

Det gør det kun endnu mere utrygt at ”de voksne” og lederneikke tager videnskaben seriøst og agerer proportionelt med alvoren. Greta Thunberg er symbolet på den følelse, to generationer er vokset op med.

Men ud af alvoren og frustrationen er opstået et nyt paradigme, der handler om mening, ansvarlighed og planetarisk trivsel. Flere og flere medarbejdere drømmer om at have et meningsfyldt arbejde, hvor de gør en reel forskel i verden og ikke kun tjener penge til at holde hamsterhjulet kørende. Flere flere regeringer investerer i grøn energi og teknologier der kan reducere Co2-udledningen og virksomheder investerer i at lave grønnere produkter.

Unge har bullshit-detektor

Unge såvel som gamle der er optaget af bæredygtighed, finder glæde i at bidrage til noget der er større end dem selv, giver følelsen af fællesskab og løfter os væk fra den privilegieblinde tilværelse og den navlebeskuende jagt efter selvrealisering.

Jeg møder familier som eksperimenterer med deres livsstil i forhold til affaldshåndtering, plastikforbrug, rejsevaner og kost. Jeg møderunge på gymnasier, højskoler og efterskoler som allerede betragter bæredygtiglivsstil som new normal. De tør være sårbare og ærlige og tåler derfor ikkebullshit og greenwashing og kan let gennemskue når virksomheder forsøger at brande sig på den grønne agenda, uden reelt set at mene det.

De er klar på at tage toget eller cyklen, spise vegetarisk, gå i veganske lædersneakers og stemme på politikere der tager klimaforandringerne alvorligt. De bruger madspild app’s og følger bæredygtighedsinfluencers på Instagram. De elsker når brands laver modigekampagner og selv går forrest som PATAGONIA, CIRCLE K med ’Pay with Plastic’-kampagneneller LACOSTER ’Save Our Species’-kampagne, hvor alt profit blev splittet med nonprofitorganisationen IUCN.

Hjælp forbrugerne på vej

Selvom der masser af udfordringer med ligestilling, stress, miljøforringelse mv., i det private erhvervsliv, så er det blevet mainstream at være idealistisk og aktivistisk. Det kræver dog stadigvæk vilje fra bådeproducenter og forbrugere, hvis hele markedet skal trækkes i en grøn retning og vi skal sikre at der findes attraktive bæredygtige produkter og løsninger overalt hvor vi bevæger os som forbrugere.

Hvis jeg skulle ønske mig noget af 2021, så var det at virksomheder og brands gjorde det langt lettere for mig at være ansvarlig, passe på kloden og mine medmennesker. Jeg vil gerne være en oplyst og dannetborger med smart, cirkulært forbrug og en følelse af at gøre en reel og målbarforskel i verden, hver gang jeg svinger Apple Pay i butikkerne eller på nettet.

Et eksempel på en virksomhed som har modet til at hjælpeforbrugeren på vej, er TRIBE TAKEAWAY hvor man deler et måltid til en der sulter, hver gang man bestiller mad udefra, eksempelvis for at støtte de lokale restauranter under lockdown.

Ovenpå et år hvor samfundssind trender som årets ord, har virksomheder i 2021 en ekstra god chance for at tilbyde denne type ansvarligedannelsesservice til alle os, der drømmer om en donutøkonomisk vækst, der medtænker social retfærdighed og regenerativ vitalisering af vores kære blågrønne planet. Måske det skal være et nytårsfortsæt?

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den bæredygtige vinkel på PR & kommunikation, så lad mig hjælpe jer med at løse jeres opgaver.
Tryk herunder for at komme igang allerede nu.
start samtalen