Vi skal huske frisindet i den grønne omstilling

December 31, 2019

2019 var et særligt begivenhedsrigt år i min verden.

Jeg stoppede som kommunikationschef i den erhvervsdrivende fond Chora Connection efter at have været en del af organisationen gennem 4 år. Jeg var på en måneds inspirerende og livsnærende rundrejse i Asien – Sydkorea, Japan og Indonesien.

 Jeg startede ud som selvstændig filosof og rådgiver og har haft mere end 15 foredrag og sessions rundt omkring i hele landet, bl.a. i København, Odense, Struer, Greve mv. Jeg har hjulpet efterskoler, højskoler, NGO’er, selvstændige, civile organisationer og nystartede små virksomheder.

 Og så nåede jeg også på en måneds skriveophold i Spanien, som jeg bl.a. har skrevet om i Politiken et par gange.

Skriveophold, Cantallops, 2019

Det primære fokus i 2019 har været bæredygtighed. Ikke bare i forhold til klima, miljø og FN’s 17 Verdensmål, men også i forhold til dannelse, kultur og eksistentialisme.

2019 var året hvor bæredygtighed for alvor blev mainstream i Danmark.

Folketingsvalget og Europaparlamentsvalget handlede i høj grad om klima og miljø.

Mange unge mennesker strejkede fra deres skoler over hele verden, anført af 16-årige Greta Thunberg. Danmark fik den hidtil mest ambitiøse finanslov hvad klima og miljø angår og der er ikke den virksomhed eller organisation i Danmark, der ikke har kastet sig under de grønne faner efterhånden.

Der er med andre ord sat el til kedlerne i den grønne omstilling og det er tydeligt at virksomheder, organisationer og kommuner er kommet med på det grønne beat.

Eksperter, forskere, aktivister og forandringsagenter påpeger dog stadigvæk, at der ikke gøres nok og at vi risikerer voldsomme naturkatastrofer og undergang, hvis vi ikke gør endnu mere, end vi allerede gør.

De har en sag og jeg kan kun imødese at der bliver eksperimenteret og stået vagt om agendagen fremadrettet.

Men vi skal passe på at vi ikke negligerer alle de andre områder af samfundet, der også behøver opmærksomhed, endsige stirrer os blindt på klima og miljøproblematikker til vi får grøn stær. Vi skal huske at have pauser fra den idealistiske kamp.

Vi skal have radikale forandringer, men radikaliseringen må ikke bide sig fast i sindelaget hos danskerne. Vi skal værne om frisindet, den kritiske distance og ytringsprivilegiet. Vi skal kunne sige ”rød bøf”, "jeg elsker fly" og”klimatosse” uden at blive arresteret eller lagt for had. Det skal handle om CO2 i store globale tal og ikke om de små petitesser.

Personligt mener jeg at vi skal passe på at vi ikke får en radikaliseringskultur i Danmark, hvor intet er godt nok og hvor alt skal være grønt, grønnere, grønnest.

Vi skal ikke udskamme hinanden, som moraliserende idealister, der ser ned på folk der flyver, har brændeovn, spiser kød eller kører dieselbil. Det kræver tid og ro at omstille sit eget liv og det kræver generationer at omstille et samfund. Her vil de fleste klimaoplyste nok indskyde, at vi ikke har den tid, da efterdønningerne af 170 års industrialisering baseret på afbrænding af fossiler, har skabt nærmest uoprettelige ubalancer i planetens klima. Men alligevel. Jorden går ikke under i morgen, uanset hvad vi gør. Og vi får ikke bugt med fattigdom, krig og sult inden næste tirsdag. Det kan ikke lade sig gøre for alle mennesker på planeten at smide alt hvad de har i hænderne og kaste sig ud i et radikalt andet liv, der bare er super grønt og klimavenligt - ikke mindst fordi at teknologien og videnskaben om dette liv hele tiden ændrer sig. Man kan hurtigt blive en vindbøjtel for videnskaben, der spinner rundt uden egentlig retning.

Jeg holder fast på at vi er nødt til at have os selv og hinanden med i den gode forandring af samfundet, ellers kan vi simpelthen ikke følge med og det kan få katastrofale følger på sigt. Jeg tror særligt vi skal passe på:  

1)   At klima og miljøkampen ikke bliver en meningsbærende identitet i sig selv. Det skal ihvertfald ikke være det eneste der giver os mening. Hvilken sort dag bliver det ikke når vi får bugt med CO2 problemet og har nået verdensmålene – for hvad skal så give mening til livet?

2)   At klima og miljøkampen ikke bliver et spørgsmål om ”os og dem” – de frelste idealister vs. de syndige svin. Der vil altid være uenighed om hvad det gode liv er. Vi er nødt til at tolerere at livsstilstærsklen er forskellig fra miljø til miljø og fra menneske til menneske og prøve at indgå i oplysende dialoger med hinanden.

3)   At vi ikke bliver syge med stress, angst og depression over klodens tilstand. Det er bare ikke bæredygtigt at blive syg af at kæmpe for bæredygtig omstilling. Så er der altså noget der ikke hænger sammen.

Der er aldrig kommet noget godt ud af skyndsomhed og hastværk er som bekendt lastværk. Hvis vi virkelig mener det bæredygtige samfund skal vi selvfølgelig lave de nødvendige handlinger på alle niveauer af samfundet. Vi skal have grøn energi, grønt landbrug og plante træer og der er også nogenderude der skal tage sig gevaldigt sammen.

Men vi skal også huske at skabe frirum fra idealerne, så de ikke føles som en spændetrøje. Frirum fra sundhedsagendaen, hvor det er okay at ryge en smøg og drikke en bajer. Frirum fra klimakampen hvor det er okay at flyve på ferie og drikke komælk. Ellers får vi aldrig alle med og undertrykker det frihedsbehov, der er fundamentet for et sundt og rask sind og et velfungerende demokrati.

Vi skal også have æstetikken med i den grønne omstilling, ellers får vi ikke et inspirerende og lækkert grønt samfund. Og dem der skaber æstetikken, kunstnerne, designerne og de kreative, skal ikke spændes for en vogn. Deres bidrag skal komme ud af den frie skabertrang og den kan man ikke sådan skynde på.  

Den lyserøde, Skejby Psykiatri

 Med andre ord skal vi have roen og eftertænksomheden med ind i det nye årti, hvor vi med al sandsynlighed kommer til at opleve skabelsen af den grønne civilisation på globalt plan. Vi skal have sindet og selvet med ind i det nye årti.

Det kommer jeg til at tale meget mere om i 2020, hvor jegsætter fokus på eksistens, bæredygtighed og mentalt helbred. Et dybt perspektiv jeg tror vi har brug for på skolerne, på arbejdspladserne og i hjemmene, så vi ikke tvinger hinanden ud i overhalingsbanen med en bundløs konkurrence- og vækstkultur – nu blot i grøn forklædning.

Foreløbig byder jeg det nye år velkommen. Fuld af vidunderlige ting som aldrig før har været.

Rigtig godt nytår!

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den filosofiske vinkel på bæredygtighed er du meget velkommen til at booke mig til et foredrag, en workshop eller et rådgivningsforløb.
start samtalen