Samfund er før bukket under for naturens kræfter - vil det ske for os?

July 30, 2019

Dommedagsprofetierne vil altid være dragende, frygtindgydende og letkøbte i argumentationer. De er dog også ubrugelige og skal istedet vendes til konstruktive og håbefulde visioner for fremtiden. Men først skal vi vågne fra ignorancens slumren og forstå alvorets omfang. Det kan historien lære os om.

Antikkens storslåede byer som Pompeji, Rom og Herculaneum var smukke som de hvide marmorsøjler, de blev bygget på. Fornyligt besøgte min bror og jeg ruinerne af Pompeji, tæt ved Napoli og amalfikysten.

Pompeji var en kosmopolitisk storby, der lå for foden af vulkanen vesuv, i det romerske imperium. Romere, Egyptere, jøder og grækere levede side om side i det tørre middelhavsterræn.

Godt nok var der slaver i antikken, men samfundene var bygget på respektfulde og noble demokratiske værdier. De debatterede, legede, skændtes, forelskede sig og trivedes i et multikulturelt mekka som respekterede homoseksualitet, politisk mangfoldighed og religionsfrihed. De solvarme stenmure var pyntet af mytiske kunstbilleder, buster og mosaikker i en stilrenhed, som kun kan frembringes ved brug af få, naturlige, simplematerialer. Her fandtes hverken plastic eller glas.

Væggene omkring bytorvet var udsmykket af graffiti med politiske valgslogans, kærlighedserklæringer og idoldyrkelse som medvirkede til at skabe byens populærkultur.

For ca. 2000 år siden, d. 28 august, 76 evt., vågnede Pompejianerne op til en ildrød himmel med gigantiske, flammende stenbrokker hamrende gennem luften. En tsunami af brændende lava sprudlede gennem landskabet og klaskedes ud over himlen som udsmattet fersken. Indbyggerne var fortabte. Vesuv var pludselig gået i udbrud.

Børn, dyr, mænd og kvinder, blev levende begravet i asken fra den nådesløse vulkan, i de præcise positioner de befandt sig i. Sovende, stående, vågne med overraskende og chokerede ansigtsudtryk i årvågne forsvarspositioner. Skræmte menneskekroppe forstenet i askegrå afskygninger forevigt.  

Det var ikke interne kampe og krige, der forseglede Pompejis sarkofag. Det var naturens nådeløse kræfter, der midt i den blomstrende storhed smadrede den romerske storby.

De var ikke forberedte, ikke resiliente overfor naturkatastrofren.

De havde dog ikke skyld i denne skæbne, som vi moderne mennesker har det i frembringelsen af klimaforandringer, der bl.a. udmønter sig i ekstreme vejrkatastrofer, som potentielt kan dræbe og fordrive mennesker og dyr, destabilisere samfund og give de moderne menneskers samfund en plads på evighedens arkæologiske museum.

Levede pompejianerne i en osteklokke, uvidende om Vesuvs potentielle kræfter? De havde jo udsigt til vulkanen hver evigt eneste dag. Vidste de ikke hvad den var i stand til?
På samme måde kan man også spørge om vi lever i en osteklokke, uvidende om den globale opvarmnings potentielle kræfter.

Man kan argumentere for, at det ER gået op for os - at vi er vågnet fra den uvidende slumren.
Alligevel virker det ikke til at vi er fuldstændig parate til at ændre ved de destruktive aspekter af industrialiseringen, som stadigvæk driver globaliseringen og verdens økonomier. Måske ved vi endnu ikke helt hvordan - selv i Danmark? 

Det er ikke lava og flammende vulkansten der vækker os en tilfældig tirsdag morgen, men derimod en cocktail af globale fænomener som oversvømmelser, udtørret jord, hedeslag og flygtningestrømme, som sandsynligvis vil blive intensiveret til et katastrofalt niveau, hvis vi fortsætter med at udlede massive mængder af CO2, der truer med at forstyrre velfærdsidyllen i det høje nord og andre steder på planeten.

Jeg håber efteråret byder på progressiv klimapolitik, industriel omstilling og en ansvarlig finanslov, der kan reducere truslens omfang og gøre Danmark til best case eksempel på fremtidens bæredygtige samfund.

Jeg er ihvertfald klar til at bidrage til de fælles løsninger.

Foto: Hans Hoffman, Pompeji, abstrakt oliemaleri, 1959.

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den filosofiske vinkel på bæredygtighed er du meget velkommen til at booke mig til et foredrag, en workshop eller et rådgivningsforløb.
start samtalen