Sådan finder man nerven i en bæredygtighedsstrategi

September 23, 2020

Der er tænkt og skrevet meget om klima, miljø og bæredygtighed de sidste 15 år både i Danmark og på globalt plan. Det kan derfor virke uoverskueligt at finde en unik, autentisk og realistisk identitet på et kompleks område – men det er det bare ikke.

Alle er efterhånden ved at indse vigtigheden af at have en strategi og en holdning til disse områder. Vi er hele tiden i gang med at afklare og finpudse vores bæredygtighedsidentitet både som samfund, som virksomhed og som private personer. Det er en svær opgave, der hurtigt kan resultere i forvirring, bullshit/greenwashing og ja, varm luft.

For hvad skal man basere sin bæredygtighedstilgang på? Man skal jo helst have en politik og en strategi på området nu om dage, og det er jo ikke blevet lettere af, at der så også pludselig er kommet 17 Verdensmål med 169 delmål oveni hatten.

Man er derfor nødt til at kigge dybt indad for at finde ud af, hvad det egentlig handler om for en. Man skal tage ejerskab over begrebet for at få det godt ind under huden på et personligt plan. Det gælder både ledere og medarbejdere på arbejdspladsen såvel som i hjemmet. Hvis vi kun refererer og videreformidler videnskabens tal og statistiker, mærker vi ikke nerven og alvoren i klimakrisen.

Det ved vi, fordi forskerne har sagt, at vi skal gøre noget radikalt anderledes med vores industrier, forbrugsmønstre og livsstil siden Bundtland-rapporten i 1987, og vi har stadigvæk ikke lavet de nødvendige fremskridt. Jovist, vi er i gang med at mobilisere omstillingen, og det tager tid at ændre alt (for det er jo det vi skal), men vi er langt fra i mål.

Det kan virke uoverskueligt at handle på en dagsorden, der er så stor og abstrakt. Men tænk hvis vi ”bare” skulle arbejde med at sætte os ned på det næste zoommøde eller over spisebordet og snakke os ind til en indre overbevisning ang. vores adfærd. At vi rent faktisk lod videnskabens udmeldinger sive ind og besluttede os for at tage stilling og ændre noget fundamentalt i vores virksomhed eller i vores livsstil. Præcis som vi har gjort det med sundhedsmyndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Vi skal være overbevist og motiveret dybt inde i hjertet, før vi er omstillings- og handlingsparate på klimaområdet.

Det er den opgave, der er rigtig vigtig i disse år: at vi fastholder den eksistentielle nerve i, at vi er nærmest skæbnesbestemt, for at bruge et højstemt begreb, til at skulle klare ærterne i lige netop denne historiske tid vi lever i. At det er i dette ene liv, vi har, i denne ene tid vi lever i, at vi skal skabe fundamentet for den bæredygtige civilisation, der forhåbentligt kan leve på jorden indtil den dag solen slukker.

Det kræver at ledere, medarbejdere, politikere, unge, ældre, kærester, venner og hvad der ellers kan kravle, rulle eller gå af refleksive eksistenser, ser hinanden i øjnene og siger:

”Ok. Lad os gøre noget ved det her. Hvad kan vi gøre lige nu og her og på lang sigt.”

På den måde undgår vi, at bæredygtighedsidentiteten bliver taget ud af det blå, fordi det er trendy, fordi der er en grøn efterspørgsel, eller fordi vi føler os udskammede over at lade være. Det er nemlig tit her, det går galt og bliver fluffy eller ”greenwashing”.

I stedet skal man forsøge at være autentisk, ærlig og åben omkring, hvor man er med sit produkt, sin service, sin virksomhed, sit sommerhusbyggeri, bilkøb eller hvad man nu har gang i, og prøve at reflektere lidt over, hvordan netop den handling tapper konstruktivt ind i den grønne omstilling.

Det kræver selvfølgelig først og fremmest, at man er informeret og oplyst omkring klimavidenskaben. Derfor skal man investere i – ikke viden – men i medarbejderne og i hinandens nysgerrighed. Bliver man stimuleret i sin personlige nysgerrighed, får man også lyst at vide noget om verden og er mere tilbøjelig til at søge denne viden.

Og dernæst kan man som virksomhed eller organisation starte med at spørge sig selv:

Hvad er vores WHY, HOW, WHAT, og hvordan er disse med til at skabe en mere bæredygtig og grøn verden?

For bæredygtighed er ikke en fast og entydig størrelse, man kan implementere som strategi. Det er en konstant levende og refleksiv overvejelse af alle de handlinger, vi foretager os i livet og i virksomhedsregi, herunder hvordan disse påvirker samfundet, verden og planeten på forskellige måder.

Bæredygtighed har nemlig noget med vores eksistens at gøre.

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den filosofiske vinkel på bæredygtighed er du meget velkommen til at booke mig til et foredrag, en workshop eller et rådgivningsforløb.
start samtalen