Kreativ dannelse er kernen i bæredygtighed

November 2, 2020

Hvis vi skal løse klima og miljøkrisen på en bæredygtig måde, skal vi have meget mere fokus på kreativ dannelse i hele uddannelsessystemet. Ellers lærer vi aldrig alle i samfundet, at føle væsentligheden i at tage langsigtet hensyn til planeten.  

Tørre tal praler af

Man forstår ikke rigtig bæredygtighed, før man kan føle og fornemme, at der er noget galt med den måde vi har indrettet samfund på, i store dele af den industrialiserede verden. Det var først da jeg på en FN-konference, så Yann Arthus-Bertrands film ’Home’ og hørte repræsentanter fra truede indianerstammer i Amazonas fortælle om deres syn på jordens ressourcer, at jeg mærkede den klump i maven, der får mig og tusindevis af andre til at engagere os i bæredygtighed.

Der skulle en aha-oplevelse til, før jeg kunne mærke nerven og langsomt blev villig til at tænke og handle anderledes.  

Fakta, tørre rapporter og råt formidlede informationer rykker bare ikke rigtig vores adfærd. Ja, vi pumper 36 milliarder ton CO2 ud om året. Ja, verdens temperaturer er steget 1 grad de sidste 100 år. Der er forsvundet 100 gletsjere i en naturpark i USA, havene stiger, koralrevene forsvinder, der er micro-plastik i alt hvad vi spiser og vi har allerede set de første klimaflygtninge grundet kollapsende økosystemer. Alt det har vi hørt på siden Brundtland-rapporten i 1987. Alligevel kværner vi stadigvæk rundt i fly, dieselhakkere og køber tøj som kræver ustyrlige mængder naturressourcer at producere.

Men det stopper ikke ved en enkelt aha-oplevelse. Det kræver masser af sanselig indlevelse i planetens velbefindende, eksempelvis gennem film, serier, bøger, lyd og væren i naturen, før man kan opretholde en bæredygtig livsstil. En dannelses- og læringstilgang man har praktiseret på de danske højskoler i over 150 år.  

Kreative processer rykker noget

Det kræver en kreativ tilgang til livet at være i synk med klimaet, miljøet og andre mennesker. I den kreative proces lever man sig ind i noget, bearbejder oplevelsen og forstå tingene i et nyt lys.

Uanset om man er designer, kunstner, musiker, læser en bog eller bare er på en helt almindelig biograftur, bliver man rykket af den kreative proces, man befinder sig.  

Hvad der virkelig rykker for mig, er de levende fortællinger om menneskelige skæbner i udsatte områder og så min egen kreative evne til at visualisere en frodig og vital planet, hvor mennesker og dyr trives, hvornaturen blomstrer og hvor luften er ren og sprød. En fantasifuld visualiseringsevne jeg har kultiveret siden jeg var helt lille, ved at læse bøger og ved at omgås andre kreative og innovative folk.

Det kræver masser af sanselig indlevelse i planetens velbefindende, eksempelvis gennem film, serier, bøger, lyd og væren i naturen, før man kan opretholde en bæredygtig livsstil. En dannelses- og læringstilgang man har praktiseret på de danske højskoler i over 150 år.  

Ja, Jeg tror man skal danne sit hjerte gennem kreativitet, før man kan danne sin holdning og ændre sin livsstil.

Mindre tanke, mere kreativ handling

På filosofistudiet opdagede jeg, at store tænkere og forfattere som Platon, Shakespeare, Rousseau, Kirkegaard og Dostojevskij i virkeligheden havde den samme humanistiske nerve i deres værker. Det handlede i bund og grund om høj moralsk dannelse og etisk refleksivitet, som et topmål for al udvikling i samfundet.

Måske er jeg naiv og læser dem som jeg vil, for jeg ved udmærket at ikke alle kreative og kunstneriske mennesker er samfundets bedste rollemodeller. Men for mig betyder de to ting: at have hjertet med, før at man kan bruge hjernen rigtigt til at træffe valg som forbruger, som medarbejder, som forældre og som ven. 

Og det er præcis det vi har brug i den bæredygtigeomstilling af samfundet.

At vi lærer at nyde livet og værdsætte naturen, miljøet og de ressourcefrembragte ting vi allerede har og at denne taknemmelighed afspejler sig i vores forbrug, livsstil og vores evne og lyst til at skabe nye løsninger. Men det kræver at vi er følende og sansende væsener med dannede hjerter, der har lyst til at skabe og handle. Og det hjælper kreative processer som at sy, male, skrive, tegne, danse og synge os til at blive.

Dannelse før bæredygtighed 

Derfor forsøger jeg også at inspirere de børn og unge jeg møder, når jeg holder foredrag i uddannelsessystemet, til at dygtiggøre sig i deres fag og finde glæden ved at være nysgerrige på deres kreative sider, samfundet og verden. Fordi så er vi allerede halvvejs mod at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Foto: JRS

Til de voksne og ledere i virksomheder, siger jeg omtrent det samme: hvis vi formår at bevare lysten til at lege, være nysgerrige og åbne, læse skønlitteratur, se film og dyrke de kreative sider, så bliver vi automatisk mere innovative, empatiske og forandringsvillige, når det kommer til at tage overvejelser omkring bæredygtighed og planetens trivsel, med ind i hverdagen. Det er ikke fluffy volapyk, vores hjerner fungerer bare på den måde, at når vi har kroppen med, så bliver vi mere empatiske.  

Derfor er det også mærkværdigt, at idræt er blevet sløjfet som gymnasiefag, mens de færreste studieretninger rummer skyggen af noget som helst kreativt.  

De 5 nye kunstneriske valgfag, hvoraf man kun skal have ét fag og kun på C-niveau, bør være langt mere integreret på tværs af de øvrigefag.

Med den seneste gymnasiereform bliver unge primært trænet i at bearbejde en masse videnskabelige data oppe i hovedet, men bemærkelsesværdigt lidt i at kunne føle, mærke og sætte grænser med kroppen. En kompetence der er altafgørende når man skal danne sin dømmekraft og holdning til andre mennesker, natur og miljø.

Hvis vi formår at bevare lysten til at lege, være nysgerrige og åbne, læse skønlitteratur, se film og dyrke de kreative sider, så bliver vi automatisk mere innovative, empatiske og forandringsvillige

Hvis vi virkelig mener bæredygtighed, hvorfor så ikke have megetmere fokus på drama, musik, film, dans og sang på ungdomsuddannelserne, når vi ved at de kreative fag styrker din empati, indlevelsesevne og åbenhed for det nye.

Lige præcis det vi har brug for i den grønne omstilling.  

Den kreative dannelse bør tværtimod være grundsøjlen i uddannelsessystemet, så man ikke kun uddannes til at kunne regne og skrive, men også dannes til at handle etisk og moralsk helt ned gennem kroppen og ud til fingerspidserne.

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den bæredygtige vinkel på PR & kommunikation, så lad mig hjælpe jer med at løse jeres opgaver.
Tryk herunder for at komme igang allerede nu.
start samtalen