Klima il faut: forskellen på bæredygtighed, klima og miljø på 5 minutter

May 27, 2019

Klima er comme il faut og trendy som aldrig før. Alle vil være grønne, resiliente, bæredygtige, miljøvenlige, bidrage til verdensmålene osv. Europavalget var hardcore klimavalg her i Danmark og de grønne partier fik heldigvis et godt valg. Det er fantastisk at, bæredygtighed endelig er blevet mainstream. Men netop derfor er det vigtigt, at vi forsøger at blive enige om, hvordan vi anvender og definerer begreberne og ikke mindst på hvilket videnskabeligt grundlag.

Begreberne bruges af mange som virkelig brænder for grøn omstilling. Men de slynges også rundt og bruges af mange politikere, debattører, brands og foreninger, til at vaske sig rene og tiltrække stemmer og kunder. Det er fint nok så længe, at ord som purpose, CSR, grøn politik osv. også understøttes af handlinger der reducerer CO2-udledningen og skubber på en bæredygtig verden. Det klæder selvfølgelig ikke Pia Kjærsgaard at give klimaet (og de 76 % af danskerne, som går op i at løse klimakrisen) skylden for et dårligt DF valg. Det vidner om, at der stadigvæk findes få mennesker, der ikke tager klimaudfordringen helt alvorligt og som dybest inde, måske faktisk ikke kender problemets omfang.

Men hun kan godt have ret i at band-waggon effekten også gælder for politiske trends, og at mange derfor hopper med på en bølge uden, at vide helt præcist hvad der er op og ned. Og sådan har verden altid udviklet sig, når et nyt paradigme springer frem. Men med hele fake news-bølgen og den massive informationsstrøm på sociale medier, er vi lette ofre for forvirring, frygtbilleder og manipulation, der om noget, kan bidrage til at skabe eksistentiel angst og stress.

Derfor er videnskab og saglighed vigtigt som aldrig før, så vi sikrer at vi holder hovedet koldt og hjertet varmt, når vi skal træffe vigtige beslutninger om verdens udvikling.

Vi skal forsøge at forstå hinandens synspunkter og ikke mindst forskernes udmeldinger, så vi nøgternt kan finde de mest effektive og bæredygtige løsninger på den klimakrise som industrialiseringen uomtvisteligt har co-created.

Her kommer derfor min personlige, faglige definition af fire centrale begreber som ofte tematiseres i den offentlige debat (Alert! det kan virke banalt for allerede indviede).

Mindset

Mindset er den indre tankegang.

Vi har alle en tankegang der består af videnslogikker, normforestillinger, etiske antagelser og værdier. Vores mindset former vores syn på verden og på vores handlinger og afgør fx at vi synes det er forkert at smide brugt plastic på jorden, i stedet for lægge det til affaldssortering.

Mao. for at sikre en bæredygtig fremtid, der harmonerer med klimaet og miljøet, skal vi have et mindset der bl.a. siger: Grøn udvikling er godt, vi skal bruge planetens ressourcer omhyggeligt, alle mennesker er lige og det er godt hvis andre mennesker samarbejder, er glade og trives.  

Klima:

Klima er atmosfærens indhold og tilstand.

Det er luften vi indånder og som planeten jorden er indhyllet i. Det er temperaturen udenfor - de vejrmæssige forhold, gasserne i himlens forskellige lag, om det regner, sner eller om vi skal ned til stranden og spise is. Det er den vejrmæssige temperaturstigning siden industrialiseringen ca. 1850 (tænk fabrikker, jernbaner, skorstene, vækst og forbrug etc.), der er ved at ødelægge klimaet, så det bliver svært for menneskeheden at leve i trygge, opbyggelige og forudsigelige samfund uden jævnlige naturkatastrofer.  

Miljø

Miljø er planetens natur og vores relationer til den.

Miljø bruges ofte til at beskrive naturens tilstand med fokus på mennesker, planter, insekter, bakterier og andre dyrs livsrum.

Begrebet også til at beskrive forholdene i en social gruppe (eks. at vokse op i et godt miljø eller fx arbejdsforholdene på et kontor). Miljøet er det, der skades af partikelforurening fra eks. industriproduktion, benzin og dieselbiler, ugenbrugt og unedbrydeligt affald, pesticideanvendelse og fx ophobningen af mikroplastic i verdenshavene. Der er også naturlig forurering i form af udslip af gasser fra mennesker, dyr, planter, vulkaner etc., som fylder luften med giftstoffer. Problemer opstår, når der er for stort koncentrat af visse gasser, som vi har set det med fossile brændstoffer under industrialiseringen. Derfor er vi i stigende grad fokuseret på at bruge ex. biobrændstoffer som træ og halm, for at genoprette miljøet og luftens balance. Derfor hænger miljøet selvfølgelig tæt sammen med klimaet.

Bæredygtighed

Den globale livsstil, industri og produktionsstruktur der kan opretholdes indtil solen slukker

Bæredygtighed kan koges ned til: Hvordan kan vi leve 10 milliardermennesker på planeten, uden at skade vækstbetingelserne i klimaet og miljøet?

Bæredygtighed er derfor en kultur, der sikrer uendelig opretholdelse af naturgrundlaget. Det handler om at sikre, at fremtidige generationer også kan leve et normalt liv på planeten jorden, uden at skulle lide under store naturkatastrofer og bruge deres energi på at sikre overlevelse under ekstreme forhold.

Det er at indrette vores samfundskredsløb (industri, forbrug, transport, fødevareproduktion etc.), så det ikke skaber rod i klimaet, udvikler miljøets vitalitet og mangfoldighed og bibringer indre ro og fred til det mindset, som også afgør om livet føles rart, meningsfuldt og lykkeligt.

Det starter med at samtlige myndige mennesker i verden, bliver enige om tre ting:

1.    Menneskelivet påvirker klimaet og miljøet.

2.    Vi skal påvirke det i den rigtige, gode og vitale retning.

3.    Alle vores handlinger i hverdagen skal tage udgangspunkt i punkt 2, og det skal hverken gøre ondt eller være hårdt. Det skal være new normal.

Så skal vi nok ramme en kulturel balance som alle kan være med på og som sikrer at vi kan leve og trives på planeten i vitalitet og vigørlighed, mange generationer endnu.

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den filosofiske vinkel på bæredygtighed er du meget velkommen til at booke mig til et foredrag, en workshop eller et rådgivningsforløb.
start samtalen