Co2 flueknepperiet må ikke tage overhånd

August 30, 2019

*Publiceret i Politiken*

Danske rejsende vender hjem til en offentligthed, der er igang med at udskamme rejsen og de rejsende som de store klimasyndere.

Ifølge klimadebattører som Morten Münster, Jørgen Steen Nielsen og Mickey Gjerris (som alle allerede har rejst vidt og bredt i verden), må man ikke rejse længere.

Vi skal efterhånden ransage og optimere hver en tomme af vores liv for negativ impact. CO2 flueknepperiet risikerer at tage overhånd.

Jeg har elsket at rejse lige så længe jeg kan huske. Uanset om det er i Danmark, interrail i Europa, backpacking i østen, storbyferie ellerforretningsrejse, så er der så meget livskvalitet og glæde i at rejse og mærkeverden.

Det er fascinerende at læse om opdagelsesrejsende som Hanno, Pytheas, Colombus, Marco Polo, Vasco da Gama, Thor Heyerdal, Knud Rasmussen, som søgte ud og opdagede verden.

Denne sommer har jeg været i Italien med min bror. Jeg elsker Italiens farver, varme, mad, vin, kunst og arkitektur.

Vi fordyber os og udforsker Napoli, Pompeji og Vesuv. Det gør livet større.

Alligevel kan man godt få dårlig samvittighed over at være afsted, særligt når man læser debattører revse rejsen.

Vi fløj herned - min bror havde nogle billetter i forvejen.Det er stort set umuligt at komme rundt med tog.

I stedet for at udskamme forbrugeren, bør vi istedet bruge energien på at lægge pres på politikerne og industrien - det er primært deres ansvar.

Indtil vi får europæiske supertoge og hybridfly på biobrændstof, er der ikke andet at gøre for rejsende end at CO2-kompensere, tage tog og bus så vidt muligt og moderere rejsemængden med fly en anelse.

Nyde og udforske de nordiske lande. En gang imellem tage ud på eventyr ud i europa/verden, når det giver mening.

Vi skal i hvertfald ikke stoppe helt med at rejse ud, som nogle af disse debattører mener. I stedet skal vi værdsætte privilegiet ved at have muligheden for at rejse. Suge indtrykkene dybt ind og give verden noget tilbage når vi kan.

Det er vigtigt for verdens udvikling, at fremtidige generationer også får mulighed for at rejse ud og opleve verden, møde andre kulturer, så de kan blive gode, ansvarlige verdensborgere, der kan skabe fremtidens bæredygtige samfund.  

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den filosofiske vinkel på bæredygtighed er du meget velkommen til at booke mig til et foredrag, en workshop eller et rådgivningsforløb.
start samtalen