Bæredygtighed rykker ind på handelsskolen

September 13, 2021

Bæredygtighed er ikke længere noget man kun studerer i naturfagene på det almene gymnasium. Nu er der nemlig taget et skridt for at få bæredygtighed på pensum på HHX. Ny grøn studieretning skal uddanne de unge i nye økonomiske modeller og forretningsstrategier, så Danmark fortsat kan væreførende på det grønne område fremadrettet.  

Herningsholm, Skive College, Tradium, UCHolstebro, UCRinkøbing Skjern og Viden Djurs er gået sammen om, at skabe en studieretning i ’Sustainable Business & Economics’ på deres handelsgymnasier og jeg er blevet bedt om at være konsulent på projektet.

Initiativet er igangsat for at skabe mere kvalificeret undervisning i bæredygtig handel og økonomi og ruste de unge til fremtidens økonomi, hvor FN’s 17 Verdensmål, grøn omstilling og bæredygtig livsstil udgør et støt voksende marked.  

Studieretningen skal derfor lukke den kløft der er mellem virkeligheden i virksomhederne, hvor bæredygtighed fylder meget og undervisningsbøgerne på HHX, hvor det indtil videre har fyldt meget lidt.

Bæredygtighed har efterhånden været big business i alle de store C20-virksomheder og konsulenthuse som har indset at fremtidens økonomi er grøn og at man som virksomhed skal betragte bæredygtighed som en kernestrategisk udfordring. Det kræver know-how og værktøjer at skabe en strategisk vision som rummer alle aspekter af bæredygtighed og dissekompetencer kommer derfor til at blive efterspurgt på sigt. Det skal vi rustede unge til.

Projektet er støttet af Region Midtjylland, som ønsker at få bæredygtighed med på skoleskemaet rundt omkring i regionen. Selvom tiden er moden til at handelsverdenen kommer med på den grønne bølge, så er det langtfraalle unge der tør at vælge retningen endnu og derfor arbejder styregruppen pt. på at skabe en mere målrettet studieretning, så de unge oplever, at linjen kan afstedkomme brugbare kompetencer, der åbner mange karrieremuligheder og muligheder for at skabe vækst og tjene penge.

De unge fra handelsgymnasierne skal bl.a. lære at arbejde med økonomiske modeller såsom Doughtnut-økonomi (Kate Raworth), cirkulær økonomi, samt hvordan man de-karboniserer tunge industrier, skabe grønne og social ansvarlige værdikæder og markedsfører sig på den grønne omstilling. Studieretningen er foreløbigt oprettet på 4 ud af 6 gymnasier og det er planen at projektet løber til 2022, hvorefter det evalueres om der fortsat er grundlag og interesse for at tilbyde linjen.

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den bæredygtige vinkel, så lad mig hjælpe jer med at løse jeres opgaver.
Tryk herunder for at komme igang allerede nu.
start samtalen