Hvad er cool bæredygtig livsstil og skal vi virkelig droppe flyrejsen?

February 21, 2019

Af Asbjørn Riis-Søndergaard

Forleden fik jeg en mail fra en der havde læst seneste blogindlæg og som var lidt ude med plæneriven over at jeg launchede en bæredygtighedsvirksomhed, når jeg fornylig havde postet eksotiske strandbilleder fra en CO2 krævende flyrejse til østen, hvor jeg snorklede med kæmpe skildpadder, surfede, fik fem hundrede myggestik og detoxede ovenpå et hårdt 2018.

Som jeg læser det, kan hendes kritik opdeles i to problemstillinger:

  1. Er der balance mellem det jeg står for i min virksomhed og det liv jeg lever?
  2. Bidrager min livsstil til en unødvendig øgning af verdens samlede CO2-udledning?

Et hurtigt svar på disse spørgsmål er: NEJ og JA. Men så sort/hvidt er det heldigvis ikke.

Min bæredygtighedsinteresse kommer ud af en nødvendighed og en følelse af, at det er fornuftigt og meningsfuldt at koble industri, samfund og livsstil op på en global, cirkulær økonomisk tænkning, der muliggør bio- og peoplediversity, fremmer vild og smuk natur, rene blå verdenshave fyldt med syngende kaskelothvaler og frodige kontinenter beboet af trivselsglade mennesker med bankende hjerter. Det vil jeg sgu gerne bidrage til.

Ved jeg præcist hvordan vi når dertil? Kan jeg bare gå ud af døren og leve den perfekte bæredygtige livsstil hver dag, så jeg 1) lever i 100% etisk balance mellem det jeg står for og det liv jeg lever? 2) ikke bidrager til en unødvendig øgning af verdens samlede CO2-udledning.

Nej, det kan jeg selvfølgelig ikke. Det kan ingen. Men jeg er klar til at eksperimentere og prøve, velvidende at vi aldrig bliver perfekte eller når helt i mål. For bæredygtighed skal forstås som en utopi, vi aldrig helt når, men altid stræber hen i mod. Det er en proces vi som verdenssamfund først lige for alvor er begyndt at blive opmærksomme på og hvor vi langsomt er ved at pejle verden i en retning, der er værdig for de kommende generationer der skal overtage hele lortet.

At snorkle med skildpadder / Unsplash

Jeg tænker selvfølgelig meget over min egen livsstil og hvordan jeg skaber en større sammenhæng mellem det jeg tror på og hvordan jeg lever i praksis. Faktum er at vi SKAL gøre noget andet, hvis 8 millarder + mennesker fortsat skal kunne trives på planeten jorden i fremtiden. Men jeg tror ikke på hovedløs, radikal (måske endda voldelig) fanatisme og sort-hvid klimafundamentalisme. Det er hverken jorden eller menneskeheden bedst tjent med.

At rejse er en stor og vigtig del i mit liv og det vil det fortsat være. Godt nok er jeg vokset op på de idylliske og unikke danske højskoler, men jeg har også altid gået på internationale skoler, været på længere udvekslingsophold i Mexico, Italien og Argentina, samt eksperimenteret lidt med livet som digital nomade i perioder de seneste år. Min rejselyst er iboende, som hos mange andre danskere. Jeg elsker at rejse i bøger, musik, kulturer, tanker, følelser, lande – alene og sammen med andre. Som barn, når den orange sol hang som en udsmattet fersken på himlens blå tapet og en blid svaleflok langsomt drev over, ville min far blive poetisk og sige: ”Se hvor de rejser, Asbjørn”, og jeg ville istemme mig med glansfulde øjne: ”Ja, se hvor de rejser”. Fugle rejser. Mennesker rejser. L’homme qui marche. En flod skal være i bevægelse.

Jeg tror ikke på, at vi løser verdens problemer ved at leve asketisk, selvfornægtende og åndeløst i pinefuld negation på en mosfugtig sten i Rold Skov, mens vi sanker og laver månecirkler.

En stor del af min interesse for bæredygtighedsproblematikker, stammer også fra rejser ud i den fjerne verden, hvor livet er mere brutalt og råt end i velfærdsdanmark. Jeg har set asiatiske bønder begræde eksproprieringen og udpiningen af ”deres” lokale rismarker, der i stedet skulle bruges til monoproduktionen af træsorter, der kunne matche efterspørgslen i den moderne møbelindustri. Jeg har mødt unge grækere, som lever i en konstant kamp mod en undertrykkende, korrumperet og korrupt politisk elite, med væmmelse set de vanvittige sanitet- og affaldsproblemer i et renovationsløst Indien, mødt knoklende bæredygtighedsiværksættere i San Francisco og højtstående FN diplomater på de bonede gulve i Geneve.

Alle disse både foruroligende og inspirerende rejser ud i verden, har medvirket til at vække min interesse for at bidrage til at skabe bæredygtig udvikling i verden. Skal vi virkelig udskamme og beskylde hinanden for at være klimasyndere, indtil vi langsomt stopper med at flyve og dermed fratage børn og unge muligheden for at få sådanne oplevelser og indsigter fra rejser?

Jeg tror ikke på, at vi løser verdens problemer ved at leve asketisk, selvfornægtende og åndeløst i pinefuld negation på en mosfugtig sten i Rold Skov, mens vi sanker og laver månecirkler. Vi skal bestemt dyrke spiritualiteten, nærværet, fordybelsen og det mytiske med hinanden. Men jeg tror også vi skal mødes, dele viden, indsigter, kulturerfaringer og visdom, skabe attraktive forbrugsvaner og livsstile, opfinde nye geniale teknologier, co-create virksomheder som løser rigtige problemer, kreere, vækste, undre, ytre, ændre, på kryds og tværs af verdens lande og samfund. Samarbejde om at gøre cool bæredygtighed mainstream.

Jeg vil faktisk opfordre unge til at rejse endnu mere. Det er ikke det at rejse der er problemet – det bliver man som regel klogere af, uanset om det er en charterrejse til Marokko.

Hvis vi isoleret set snakker CO2-udledning – altså fossile brændstoffer der benyttes til at holde flymotorer i gang, så er det selvfølgelig ikke særlig klogt at basere en så central teknologisk transportløsning på naturressourcer, der i den pt. tilgængelige udvindingsform og i det målestoksforhold som 8 milliarder mennesker potentielt set kræver, fucker så meget op i klimaet at selv fiskene bliver rundtossede. Men der er fede og intelligente alternativer.

Det er transportteknologien der skal ændres. Vi skal have andre brændstofskilder. Vi skal investere massivt i grøn teknologi både i Danmark, i EU og i resten af verden og fortsat specialisere os i at levere bæredygtige koncepter og løsninger til store CO2 lande som USA, Kina, Kasakhstan og Saudi-Arabien. Det første elektriske fly er allerede i luften. Indtil da, kan vi kompensere for CO2-udledningen med afgifter og fx ved at en procentdel af flybilletten går til ny beplantning af grønne, CO2-absorberende FSC-skove.

Kritikken af flyrejsen fylder uproportionelt meget i medierne, når det handler om hvad individer kan gøre for at skabe en mere bæredygtig verden. I virkeligheden udgør flyrejser kun 3-5 procent af verdens samlede CO2 udledning. Det er fødevareindustrien og byggebranchen der er langt de største udledere af CO2, der altså i et massivt omfang, skaber global opvarmning som laver en atmosfærisk hot box omkring jorden, mens havmængden stiger og som kan give udslag i uregelmæssige og katastrofale vejrfænomener, der kan få enhver fæstning lavet af de tre små grise til at demolere.

Netop disse to spørgsmål snakker jeg meget med unge og voksne om, når jeg er ude og holde foredrag m.v: Hvordan ser en attraktiv bæredygtig livsstil ser ud. Hvorfor er det mere cool at leve bæredygtigt?

God klimalivsstil handler om balance

Meget af klima- og bæredygtighedsdebatten i medierne og i folkemunde, handler om alt det vi tilsyneladende ikke må: vi må ikke spise kød, vi må ikke købe plastikprodukter, vi må ikke producere affald og den seneste trend er at skippe flyrejserne og tage på cykelferie i Sverige. Men de idealistiske dommedagsprofeter har det med at erobre bæredygtighedsdagsordenen og kickstarte en til tider fanatisk ’skyld og skam’-kultur.

Man taler om klimasynder og generelt er vi ved at skabe en kultur, hvor vi går rundt og peger fingre og udskammer hinanden. Det fører til handlingslammelse og er ikke særligt konstruktivt. Vi bør hellere tale om hvad der er cool, sejt, godt og meningsfyldt. Det gode liv. Instagram er altid en god garant for trends og tendenser. Hvad er cool pt.? Det er tilsyneladende stadigvæk high-status at flyve meget og vise sit luksusliv frem. Det har jeg intet problem med – det er jo netop fedt at opleve verden og luksus er tit udtryk for kvalitet og sjældenhed. Noget mennesker er inspireret af og altid vil stræbe efter.

Men alt med måde – rejser man business hver uge, ville jeg måske være lidt mere pragmatisk og overveje Skype en gang i mellem og generelt være opmærksom på om det man køber/forbruger/oplever er produceret med miljøhensyn og social ansvarlighed.

Når vi taler attraktiv bæredygtig livsstil handler det selvfølgelig om madvaner, forbrugsvaner, boligindretning, ferieplaner, mindset og arbejdsliv. Men meget er også uden for det enkelte individs rækkevidde. Det handler om industri- og produktionsformer, teknologi og politiske løsninger. Dog kan vi inspirere hinanden til at lære om sej bæredygtig livsstil og gøre det mainstream at efterspørge undertøj lavet af genbrugsmaterialer, second-hand knitwear, skjorter lavet af tencel og viscose, arkitekttegnet træbyggeri, cykler, biler, skibe, fly baseret på vinddrevet el, cortado på havremælk, plante- og urtemad hos Stedsans in the Woods, smukke solnedgange over rapsmarker, plastikfrie svømmeture i havet, gaver pakket ind i stof og store, dybe, dejlige vejrtrækninger i den friskeste havvind langt fra Tokyos smog og meget mere.

Der skal være sammenhæng mellem holdning, viden, indsigt og adfærd. Og dette er hele humlen i bæredygtighed: det er en livsstilsprocess der handler om at finde balancen mellem trivsel, sundhed og det gode liv, ift. sociale og miljømæssige faktorer.

Alle disse livsstilsting kan selvfølgelig diskuteres. Nogle i Sønderjylland vil skyde mig i skoene at jeg er en bedrevidende, Cafe-latte drikkende speltakademiker, der lever i en byboble sammen med resten af Radikale Venstre og sådan er der så mange fordomme. Men klima og bæredygtighed går på tværs af samfundet, livsstilssegmenter og sociale skel, så ingen går fri i bevægelsen mod det bæredygtige samfund. Det vigtigste er derfor, at vi drøfter: Hvilken verden får vi god energi og glæde af at leve i og hvilken verden vil gerne opdrage børn i?

Der skal være sammenhæng mellem holdning, viden, indsigt og adfærd. Og dette er hele humlen i bæredygtighed: det er en livsstilsprocess der handler om at finde balancen mellem trivsel, sundhed og det gode liv, ift. sociale og miljømæssige faktorer.

Problemstillingerne er også genkendelige for alle der arbejder med bæredygtighed, kommunikation, CSR og purposedriven business i disse år. Bæredygtighed handler om at finde en god balance mellem virksomhedens DNA og PURPOSE samt de praktiske aktiviteter igennem hele værdikæden og i kommunikationen heraf. Det er en balancegang som kræver rapportering, dokumentation og vedvarende opfølgning på øverste niveau i organisationen. Men det er først og fremmest en proces der handler om at have hjertet på rette sted og dernæst erkende at man ikke kan løse alle verdens problemer, hverken som individ eller virksomhed. Man må prioritere, eksperimentere og kende sine svagheder ud fra devisen:

”Kære verden. Vi brænder for det vi laver, vi er her for at bidrage konstruktivt, vi er her for at lære og sammen bevæger vi os den rigtige retning mod en bæredygtig fremtid”

Interesseret?
Hvis du er interesseret i den filosofiske vinkel på bæredygtighed er du meget velkommen til at booke mig til et foredrag, en workshop eller et rådgivningsforløb.
start samtalen