Hvad har klimaaktivister, woke-bevægelsen og meetoobølgen til fælles? De ønsker alle et opgør med den borgerlige uanstændighed. Den uanstændighed som har gennemsyret store dele af samfundet i alt for mange år og som trækker dybe rødder i en historie der handler om velstand, egoisme, forbrugsfest, privilegieblindhed og magtfuldkommenhed. 

Hvad er en god moral overhovedet? Hvordan balancerer man det at være et fejlbarligt menneske og have en høj moral? Kan man forbedre sin samvittighed og blive mere empatisk? Hvordan bevarer man sin personlige, samfundskritiske frihed i identitetspolitikkens tidsalder og hvordan får man det godt med sit liv, helt ind i hjertet? I denne artikel kommer jeg ind på sammenhængen mellem filosofien og den grønne omstillng.

Hvis vi er åbne for at invitere de bæredygtige værdier ind i vores liv, vil vi opleve at håbet og meningen får mere plads og at vi sammen kan se en vision for en fremtid, der løfter vores samfund og det globale fællesskab til nye ædle højder.

En optimistisk foredragsholder forsøger at passe på klimaet og miljøet som rejsende, men må erkende at det simpelthen er for besværligt, fordi der er alt for få ladestandere, for lange opladningstider, alt for meget kødannelse og fordi det er stressende og usikkert hele tiden at mangle strøm. Især når man befinder sig midt ude på landet mellem køer og marker, langt væk fra København.

Bæredygtighed er ikke længere noget man kun studerer i naturfagene på det almene gymnasium. Nu er der nemlig taget et skridt for at få bæredygtighed på pensum på HHX. Ny grøn studieretning skal uddanne de unge i nye økonomiske modeller og forretningsstrategier, så Danmark fortsat kan væreførende på det grønne område fremadrettet.

Vi er utrolig små væsener med et ufatteligt storhedsvanvid, som vi kun i små glimt af ydmyg åbenbaring over for naturens storhed er i stand til at indse og forstå. Men tyr vi til de stoiske filosoffer, kan vi finde vores rette plads i livet – og i klimakampen.

Nyt samarbejde med Tribe Takeaway, skal sættes fokus på hvad vi kan gøre ved sult i verden.

Hvis vi skal løse klima og miljøkrisen på en bæredygtigmåde, skal vi have meget mere fokus på kreativ dannelse i hele uddannelsessystemet.Ellers lærer vi aldrig alle i samfundet, at føle væsentligheden i at tagelangsigtet hensyn til planeten.

I efteråret 2020 tager jeg rundt på en foredragsturné i Jylland for at sætte fokus på den grønne omstilling i samfundet.

”The planet likes when we share and aim to grow collectively and in solidarity. It breathes when we use renewable energy sources and replant forests. It loves when we spread our species in smaller communities across its acres of fertile land” The article is made in a collaboration with Poshtel Int.

Covid-19 må ikke blive et argument for mere nationalisme, protektionisme og indelukkethed.

Vi manglede måske at føle os truet for at kunne mærke nerven i klimakrisen. Det kan vi nu. En virus har lukket verden ned og giver os dyrebar tid til at reflektere over hvordan vi skal leve og indrette os i forhold til klima- og naturkatastrofer. Hvad har vi lært af krisen?

Part 2 af rejsefeature fra New York om 'lokalisme' i det lille Brooklyn nabolag Red Hook og deres håndtering af klimaudfordringerne, covid-krisen og om forskellen på USA og Danmark. Kom med helt tæt på den politiske kultur i et hood i New York, som er meget sårbare overfor kriser, men som har fundet en vej til at være mere robuste når 'shit hits the fan'.

Part 1 af rejsefeature fra New York om om klimaangst, resiliensprojekter og en ny bæredygtig livsstil i byen der aldrig sover, men altid drømmer.

Hvis vi skal undgå at verdensmålene bare bliver en trendy brandingstrategi, skal vi have dem ind under huden som en del af den måde vi tænker vores liv og eksistens på. Verdensmålene ligger allerede i sætningen ”Livet er en gave, naturen er bedst når den er ren, frodig og vital og verden er smukkest når der er fred, glæde og taknemmelighed i og mellem mennesker”.

Verdenslitteraturen rummer stor visdom, magi og indsigter. Personligt tror jeg at stor litteratur gør dig mere til et mere empatisk og nysgerrigt menneske. Her er min top 111-kanon over de vigtigste værker i den vestlige civilisations filosofi- og litteraturhistorie (inkl. et afsnit dedikeret til dansk litteraturhistorie). Det er vel et slags dannelsens kartotek om man vil.

Vi skal passe på frisindet og ikke falde for den kyniske idealisme, der vil spænde os for en vogn. Uanset om den er rød, grøn eller blå. Det er før gået galt og vi risikerer at bæredygtighedsbevægelsen ender i det samme.

Jeg ville tage på forretningsrejse uden tung luftfart. Det viste sig at være sværere end jeg havde troet.

Man skal kende sit WHY, HOW, WHAT og koble disse med en bæredygtighedsapproach.

Glem alt om at lokke med høje lønninger, ekstravagante gager og fede pensionsordninger. Det er vi ligeglade med, skriver medlemmer af netværket Sustainable Change Makers. Vi vil være glade og sunde mennesker, der ikke går i seng med et galoperende stresshjerte langt oppe i halsen.

Den grønne omstilling skal ikke bremse udviklingen af den globale og åbne verden. Det er et systemisk anliggende at skabe grøn omstilling, så vi eks. kan flyve bæredygtigt.

Dommedagsprofetierne vil altid være dragende og letkøbte. De er dog også ubrugelige og skal istedet vendes til konstruktive og håbefulde visioner for fremtiden. Men først skal vi vågne fra slumren og forstå alvorets omfang. Det kan historien lære os om.

Overordnet set er der, som Fukuyama påpegede, kun en ideologitilbage. Den bliver til gengæld mere og mere bæredygtig. En nordisk klimaudgave af social-liberalismen kan blive Danmarks nye unique-selling-point i den globale konkurrence. Men det kræver en skarpere national bæredygtighedsstrategi.

Filosofi kan virke abstrakt og fluffy for nogen - i virkeligheden er det meget konkret: det handler fx. om at stille de spørgsmål der kan lede mennesker og samfund i en mere bæredygtig retning.

Vi taler ikke om hvordan det sunde, bæredygtige liv, ser ud. Vi taler ikke om hvordan danskerne som folk, skal udvikle sig. Hvilket folk vil vi gerne være, i en verden, der har brug for sunde og stærke rollemodeller, der kan gå forrest og passe på planeten og menneskehedens fælles kulturarv?

Klima er comme il faut og trendy som aldrig før. Alle vil være grønne, resiliente, bæredygtige, miljøvenlige, bidrage til verdensmålene osv. Europavalget var klimavalg her i Danmark og de grønne partier stormer frem. Men vi skal altså både passe på greenwashing, usaglig fanatisme og damer der der kalder størstedelen af danskerne klimatosser.

Jeg hører det hele tiden: unge i 20’erne og 30’erne fra hele verden der laver et radikalt karriereskifte, forfølger en drøm om at blive iværksætter eller decideret flytter ud i skoven for at dyrke biodynamiske gulerødder eller rejser jorden rundt i hawaiishorts med et saltslidt, surfbræt under armen.

Vi skal bestemt dyrke spiritualiteten, nærværet, fordybelsen og det mytiske med hinanden. Men jeg tror også vi skal mødes, dele viden, indsigter, kulturerfaringer og visdom, skabe attraktive forbrugsvaner og livsstile, opfinde nye geniale teknologier, co-create virksomheder som løser rigtige problemer, kreere, vækste, undre, ytre, ændre, på kryds og tværs af verdens lande og samfund. Samarbejde om at gøre cool bæredygtighed mainstream.

Hvis vi vil ændre samfundet og verden, skal vi først ændre vores mindset og dermed vores livsstil. Der skal stadigvæk et holdningsskifte til hos mange af os, før forandringen får gennemslagskraft i samfundet. Vi ændrer vores mindset gennem bæredygtige og meningsfyldtehandlinger i dagligdagen.